Vinduesserien Nation i Træ|Aluminium er udviklet for at bevare bymæssige kvaliteter. Nationale karakteristika er genskabt med de bedste råvarer og med fokus på funktionalitet og slidstyrke.
Nation er udviklet for at bevare de bymæssige kvaliteter, der er en del af vores nationale særkende – uden at sætte udviklingen i stå. De traditionelle arkitektoniske karakteristika er genskabt med de bedste råvarer, gode konstruktionsdetaljer og moderne teknologi.
Vinduesserien Frame i træ|aluminium spænder vidt. Vi er sikre på, at denne brede platform giver dig mulighed for at tilgodese både dine behov og ønsker i enhver situation.
Frame er det klassiske vindue i træ|aluminium. Gennemprøvet og solidt konstrueret, med markedets bredeste produktprogram. Vi anvender de bedste materialer dér, hvor de holder bedst. Det betyder, at du med Frame undgår udvendig vedligeholdelse og samtidig opnår større holdbarhed. En dråbe olie i ny og næ og lidt sæbe på en svamp – og du får 10 års garanti på både vinduer og døre.
Gennemtestet bredt sortiment med fokus på funktionalitet, slidstyrke, enkelthed og håndværksmæssig finish - detalje for detalje.
Natura er den klassiske serie af vinduer og døre i kvalitetsoptimeret fyrretræ. Med sine klassiske profileringer har natura et smukt, dansk og originalt design. Egenskaber der - kombineret med 100% kernetræ i alle overflader og false uden for tætningsplanet - gør serien yderst velegnet til såvel renovering som traditionelt nybyggeri.
Natura, fra Danmarks førende vinduesproducent Idealcombi, er til dig der ønsker en tidløs klassiker til alle former for byggeri.
Contura er den traditionelle indadgående dreje/kip vindues- og dørserie med de mange muligheder og fordele. Denne serie er en unik løsning til etage-bygninger, offentlige bygninger, snævre personpassager og til franske og små altaner.
Contura sikrer dig optimale ventilations- og udluftningsstillinger, og med alle funktionsbeslag skjult i falsen bevares de rene overflader. Med et indadgående vindue er brandrednings-sikkerheden optimal i høje bygninger. Samtidig er personsikkerheden i top ved rengøring, da man ikke skal læne sig ud, men kan stå inde og pudse den udvendige side.
I to varianter
Contura-serien består af to varianter – Frame og Nation. Kontruktionen er den samme i de to typer, mens det udvendige design matcher IdealCombi A/S' udadgående vindues og dørserier Frame og Nation. I samspil med de udadgående serier, er det derfor muligt at skabe funktionelle og æstetiske facade-løsninger i et både tidløst og historisk design.
Stilren, enkel og gennem-ført konstruktion i Træ|Pur|Aluminium med fokus på funktiona-litet, slidstyrke og håndværksmæssig finish – detalje for detalje.
Futura+ er fremstillet i kombinationen træ|aluminium og med en kerne af polyurethan (PUR) - et miljøvenligt og højisolerende materiale, som opfylder det ultimative krav til holdbarhed, styrke og ensartet overflade, og som ikke kræver vedligeholdelse. Men også et materiale, som har de helt unikke isoleringsegenskaber, der skal til for at sikre minimal udveksling af energi mellem den indvendige og udvendige side af karm-/rammekonstruktionen.
Seriens slanke profil sikrer de størst mulige glasflader med stort lysindfald. Glasarealet giver et ekstra energirigtigt lys og varmetilskud samt et elegant og moderne udtryk.